MetroNFL.dk kårer: Årets træner
af Jeppe Dong Abrahamsen • 26. januar 2012 • Analyser • 0 kommentarer

Jim Harbaugh formåede at føre et hold, der i sidste sæson vandt seks kampe, til 13 sejre, en divisionstitel og en konference-finale. Derfor fortjener San Francisco 49ers-træneren ifølge MetroNFL.dk at blive kåret til årets træner. Foto: Getty Images
Med én kamp tilbage af NFL-sæsonen er det på tide at se tilbage på, hvem der gjorde sig mest positivt bemærket. Frem mod søndagens Pro Bowl vil MetroNFL.dk derfor dagligt kåre de fem bedste i seks kategorier.I dag er vi nået til årets træner.
1. Jim Harbaugh
Det er næsten historien, der gentager sig. En træner bevæger sig et lille stykke mod nord fra Stanford University til San Francisco 49ers. Bill Walsh gjorde det i 1979, og Jim Harbaugh gjorde det før denne sæson. Bill Walsh var to sæsoner om at sikre 49ers en Super Bowl-triumf. Jim Harbaugh var to sejre fra at gøre det samme. Der var dog ikke ret mange, der havde troet, at lillebror Harbaugh, hvis bror, John, har ført Baltimore Ravens til slutspillet fire sæsoner i træk, kunne løfte det gamle dynasti allerede i denne sæson. Men med 13 sejre i grundspillet var 49ers årets helt store positive overraskelse. Takket være et uhyggeligt forsvar og fornuftigt angrebsspil fik Harbaugh med sin tillidsvækkende personlighed og enorme vindermentalitet gjort et middelmådigt hold til et mandskab, der må regnes med også i næste sæson. Derfor fortjener han at blive kåret til årets træner.
2. Mike McCarthy
Det er svært at gentage en Super Bowl-sejr, viser historien. Det skyldes både, at der indfinder sig en vis mæthed, samtidig med at alle andre hold i den efterfølgende sæson vil give venstre arm for at slå mestrene. Længe så det dog ud til, at Green Bay Packers kunne gøre det. Først i spilleuge 14 tabte Packers en kamp, og på ganske suveræn vis sikrede Packers sig førsteseedet i NFC. At holdet så blamerede sig imod New York Giants i Divisional Round fjerner ikke indtrykket af, at Mike McCarthy har leveret et solidt stykke arbejde i løbet af sæsonen med at holde sine spillere sultne og kræve det ypperste af dem. At holdet så samtidig spillemæssigt har været bedre kørende end i sidste sæson, gør heller ikke McCarthys præstation mindre imponerende.
3. Tom Coughlin
Han sidder konsekvent ud, som om han kan springe i luften, hvornår det skal være. Men gode, gamle Tom Coughlin har nu grund nok til at smile oven på Giants’ sæson, der jo altså som bekendt stadig er i gang. Efter en kanonstart med seks sejre i otte kampe tabte Giants fire på stribe, og lignede pludselig et hold i opløsning. Men som det var tilfældet i 2007-sæsonen, formåede Coughlin at rette skuden op, og modsat andre år, hvor der har hvilet en december-forbandelse over holdet, toppede ‘The G-Men’ på det helt rigtige tidspunkt og står efter tre flotte sejre i slutspillet i den anden Super Bowl på fire år. Så hvem ved, måske får vi en smilende Tom Coughlin at se i Indianapolis den 5. februar?
4. Jim Schwartz
Efter 12 års tørke formåede Detroit Lions endelig at kvalificere sig til slutspillet. Det skyldes ikke mindst Jim Schwartz, der overtog det ringeste hold i NFL’s historie i 2009, og langsomt, men sikkert, har forvandlet det til et hold, der kan følge med selv de bedste angreb, og dominere modstanderne fysisk med deres skræmmende forsvar. På den måde minder Lions’ spillestil meget om Schwartz, hvis temperatment verden fik et glimt af, da han kom i clinch med San Francisco 49ers’ Jim Harbaugh. Med unge profiler som Ndamukong Suh, Matthew Stafford, Brandon Pettigrew, Jahvid Best og ikke mindst Calvin Johnson har Jim Schwartz muligheden for at forvandle Lions til en magtfaktor i NFL i de kommende år.
5. Marvin Lewis
Han er en rutineret ræv, Marvin Lewis. Og en overlever. Begge dele blev der brug for i den snart overståede sæson. Før sæsonen var der nemlig flere NFL-iagttagere, der spekulerede i, at han kunne være en af de trænere, hvis sæde var varmest, hvis sæsonen gik ad Hekkenfeldt til. Ikke mindst fordi Cincinnati Bengals måtte igennem et generationsskift på angrebet, efter at Carson Palmer nægtede at spille for klubben, og Chad Ochocinco blev handlet væk til New England Patriots. Men Bengals overraskede alt og alle – ikke mindst MetroNFL.dk, der havde spået Bengals til at være et af ligaens dårligste hol. I stedet vandt Bengals 9 ud af 16 kampe, og det var akkurat nok til at snige sig med i slutspillet. Og nok til at sikre Lewis endnu en sæson i spidsen for Bengals.
