En dag, da Eli Manning var 12 år, blev han sendt ud på gaden af sin storebror Peyton.

Lillebror var iført en kæmpestor T-shirt, som dækkede følgende: komplet football-udstyr og en hulens masse puder som beskyttelse omkring den spinkle drengekrop.

Og så begyndte Peyton ellers bare at kaste den ovale football med høj fart dér på villa-vejen i New Orleans. Med Eli som levende og flygtende måltavle for den fem år ældre brors perfektionering af kastearm og præcision.

»Jeg var så knust over det. Jeg skulle jo kaste til en, som ikke kunne gribe en bold,« som den ældste af brødrene har husket episoden i et interview med Espn.
Eli Manning har altid været den lille, stille efternøler. Lige siden han kom til verden den 3. januar 1981 som den yngste og – viste det sig siden – sidste søn i den football-gale Manning-familie. Og talentet havde han også som sine ældre brødre.

Dog ikke helt i samme grad som især Peyton, der hurtigt viste sig at være lidt ud over det sædvanlige. Som en af dem, der også huskes som NFL-historiens allerbedste om 50 år eller 100 år.
Men lille Eli hang i quarterback-jobbet på sin egen stille og ihærdige måde, selv om han aldrig rigtigt fik den samme anerkendelse. Seks år efter, at storebror blev valgt som nummer et i den såkaldte draft, hvor NFL-klubberne vælger blandt de største talenter, blev Eli det også.

Alligevel lød det: Der var andre, der var bedre.

Allerede et år efter, at storebror vandt sin første Super Bowl, gjorde Eli det samme.

Så lød det: Det var mere held end forstand.

På søndag kan Eli Manning endelig blive den største. Vinder hans New York Giants over New England Patriots, vil han for anden gang kunne smutte en Super Bowl-ring på fingeren. Storebror Peyton har kun en.

Og for at gøre tingene lidt mere interessante: Kampen spilles i Indianapolis. På Lucas Oil Stadium. Storebror Peytons normale hjemmebane.

Skulle det ske, vil Eli sandsynligvis ikke brøle sin begejstring ud til de millioner af seere, der kigger med på stadion eller via tv. For som skrevet tidligere gør han tingene på sin egen stille og rolige måde.

Som den garvede NFL-reporter Rick Reilly tweetede den anden dag, efter at der for første gang var publikummer til stede ved det årlige mediedags-cirkus.

‘Jeg var glad for, at fans fik lov at komme ind til medie-dagen. Nu er der 7.300 mennesker, der ved, hvor dødhamrende kedelig Eli er live,’ skrev han.

Eller hvad med et andet eksempel fra fortiden, fra cirka samme periode som indledende anekdote?

Her skulle Peyton fra tid til anden køre lille Eli i skole, fordi den alligevel lå på vejen til high school.

»Cirka 10 gange på det år kørte jeg ind på parkeringspladsen, inden det gik op for mig, at Eli stadig sad på bagsædet. Han sad der bare. Så råbte jeg til ham: ‘Eli, du har bare ladet mig køre forbi din skole, hvorfor sagde du ikke noget?’« har Peyton Manning fortalt til Espn.

Men Eli har svaret igen på sin egen måde.

Uden for banen:

»Han har fået ram på alle. Han er en spøgefugl,« som far Archie har fortalt.

Det har blandt andet inkluderet olferter på storebroren og obskøne tegninger på sovende venner undervejs på golfudflugter.

Og på banen:

»Jeg er ikke overrasket over noget, hvad han har opnået. Det er muligvis hans bedste sæson nogensinde, og han har slidt sin røv i laser for at blive den quarterback, han er,« har holdkammeraten Justin Tuck sagt i denne uge.

Men vil Eli så være større end Peyton med en sejr over New York Patriots? En del af svaret ligger muligvis i, at hele Super Bowl-ugen i Indianapolis i virkeligheden har handlet lige så meget om ham, der ikke spiller på søndag, i forhold til ham, der gør. Om Peyton vil komme tilbage i NFL efter den nakkeskade, der har holdt ham ude hele sæsonen? Eller om styrkeforholdet i Manning-familien.

Eli selv vil ikke sige meget om sammenligningen, som han har måttet kommentere på utallige gange de seneste dage.

»Dette er ikke en konkurrence med min bror. Det er Super Bowl, og det er større end at have håneretten,« har Eli Manning sagt.

Kurt Warner, der tidligere har vundet en Super Bowl-sejr med St Louis Rams, vil gerne sætte ord på.

»Jeg synes, man skal passe på med at sige ‘o.k., Eli har vundet to, hvorimod Peyton kun har vundet en’. Peyton er en af de bedste, hvis ikke den bedste, quarterbacks, som ligaen nogensinde har set. Bare fordi du vinder en Super Bowl mere end ham, betyder det ikke, at du er bedre end ham,« lydet det fra Kurt Warner.

Eli Manning vil altid være den mindste.